Leverandør eller rådgiver?

Nicholaisen A/S er mere end blot en maskinleverandør; vi er også rådgiver og sparringspartner for den enkelte kunde. I tidens løb har vi leveret flere større projekter til nogle af landets førende producenter af køkkener, møbler og vinduer, hvor sparring omkring løsningen har været afgørende for det gode resultat.

Rådgivningsrollen stiller naturligvis store krav til os om knowhow, indsigt i branchen og evne til at sætte os i kundens sted, og det stiller store krav til kvaliteten af vore produkter og ikke mindst til god kundeservice.

På den anden side stiller det også krav om åbenhed og tillid fra vores kunder. Motiver til maskinkøb er meget forskellige, og vi finder kun den optimale løsning, hvis vi ved lige præcis, hvad kunden forventer at få ud af sin investering. Derfor spørger vi meget, og derfor lægger vi stor vægt på en åben og tæt dialog med vores kunder.